Alle ture kan bookes som grupperejser, klubture, firmaarrangement, salgs- eller reklameture.
Siden 1977 er racet kørt som Mille Miglia Storica, med biler fra før 1957, som har været tilmeldt det oprindelige race.
Som en storslået afslutning på vores rundtur, skal vi nyde, når de starter og kører ud af Brescia, som de gjorde dengang.
Jeg har lagt ruten, så det er det bedste, fra løbsruterne fra ´38, ´49, ´54, ´57 og 2021
Vi er her jo for at se- og opleve noget, plus vi skal have de bedste veje, de fedeste sving, flest pas, og det smukkeste af smukke Italien.
Vi kommer til byer som Verona, Rom, Pisa, Rimini, Bologna, Parma og selvfølgelig Modena, hvor vi skal besøge Ferrari museet. På turen støder vi også på det italienske motorcykel museum, og selvfølgelig Ducati museum. Turen går også forbi Imola banen og hen over Appenninerne, som Ferrari brugte til at testkøre racerbilerne, på offentlige veje, i gamle dage.
Vi holder en "hviledag" i Rom, så vi får set lidt af denne smukke by, når vi nu er her.
Alt i alt, det bedste af Mille Miglia og Italien.
2. dag.
Vi starter dagen ud med at kører til Pisa, hvor vi skal nyde en frokost pizza, på torvet ved siden af, nok verdens mest kendte byggesjusk, men flot er det, og når vi nu er her, skal vi da se det.
Køen for at komme ind i tårnet, er som regel lang, så vi må nøjes med et billede udefra.
Vi følger ruten videre syd på til San Vincenzo.
Byen ligger ud til Middelhavet, så en eftermiddags dukkert, oven på en god dag i sadlen, er fortjent.
San Vincenzo er meget turistet, så vi triller lidt videre, langs det smukke Middelhav, hvor vi får udsigt til Elba, hvor Napoleon sad i husarrest.
Vi sover et sted i nærheden, som er mere autentisk, så her er mulighed for ægte lækkert Italiensk mad og god vin.
4. Dag.
Så der fri/hvile dag i Rom.
Her er masser at se, men trænger man bare til, at sidde en hel dag på en fortovs café og drikke espresso, så er det i dag.
Der er mulighed for en rundtur til Colosseum, og slentre en tur rundt, og se alle ruinerne der ligger rundt om.
Ikke langt fra Colosseum ligger Cæsars tempel, som vi også lige kan vender.
Om eftermiddagen tager vi til den Spanske trappe og Peterskirken.
Normalt er der voldsom lang kø, men kan vi nå det, skal vi ind, ellers finder vi en lækker restaurant og får noget lækkert aftensmad. (Billetter til seværdigheder kan evt. bestilles hjemmefra. Det tager vi, når vi kommer tættere på.)
Vi skal selvfølgelig huske at se Trevi fontænen.
6. Dag.
I dag kører vi ca. 200 km. på ruten fra ´38, og vi skal ende dagen tæt på Modena.
Dagens første stop er på Imola banen, hvor vi skal omkring en skulptur af Ferrari F40, der er kastet ovenpå hinanden, i en bunke, ved hovedindgangen.
Herfra går det videre til Bologne, hvor vi skal på Ducati museet. Sidste indgang er kl. 15, så eftermiddagskaffen, må vi tage bagefter.
Vi kører på hovedvejen ved siden af motorvejen, men kommer vi efter programmet, napper vi et stykke med motorvej.
Vi overnatter tæt på Modena, så vi er klar til Ferrari museum i Maranello, som åbner kl. 9.30
8. Dag.
I dag bliver alle bilerne samlet på Piazza della Vittoria, hvor jeg arbejder på, at vi kan få lov til at komme ind og se bilerne, inden racet starter.
Der er et stykke fra Piazza della Vittoria til Viale Venezia, hvor starten går fra, så vi skal ud og spadsere lidt.
Kl. 14 kører den første bil fra start og kl. 17 stikker den sidste af.
3 timer med den ene smukke bil efter den anden, og de har travlt, og en lang tur foran sig, så de får noget gas, som de skal have, og som de fik, da de deltog i det originale løb.
Når sidste bil er kørt, siger vi pænt farvel eller følges nord på, mod Danmark.
Mille Miglia-1.000 mil racet på italienske landeveje og gennem både store og små italienske byer.
Løbet bliver kaldt verdens smukkeste racerløb, og det er ikke uden grund.
Smukke landskaber, smukke byer og de smukkeste biler.
Racet blev kørt i alt 24 gange fra 1927 til 1957
(afbrudt af 2. verdens krig).
I det sidste race, i 1957 vandt Piero Taruffi, i en Ferrari, med en gennemsnitsfart på 162,62 km/t. Det blev enden på det oprindelige Mille Miglia race.
Det blev betragtet, som værende for farligt, efter 2 forskellige ulykker i 1957 racet, hvor der i alt blev dræbt 9 tilskuere og 3 deltagere.
Da racet var størst, anslås det, at der var 5 millioner tilskuere.
Til sammenligning var der i hele 2018, ”kun” 4 millioner tilskuere, i alt, til alle formel 1 løbene verden over.
1. Dag.
Vi starter ud med noget at ruten fra 1949 og kører fra Brescia.
Første by på ruten er Cremona, men vi venter og tager en kop formiddags pause i Piacenza. Frokosten spiser vi på torvet i Parma, det bliver næsten ikke mere Italiensk.
I stedet for at køre hele vejen til den Storica rutes første
overnatnings stop, Livorno, som vi kommer til i morgen, drejer vi fra og kører til Vernazza, som er en del af Cinque Terre (de 5 byer).
Turen til Vernazza, er helt fantastisk, og sikke nogle udsigter.
Vi kører nærmest på en vej, som hugget ind i klippen, nogen steder med 800 m lodret ned, med udsigt til Middelhavet.
Vernazza er meget kendt for sin charme, og skønne naturlige havn og strand, som ligger i en lille bugt omgivet af høje klipper. Byen er bilfri, så vi låser cyklerne, og tager shuttlebussen ned til byen.
Er vejret med os, skal vi en tur i Middelhavet.
Vi skal sove i nærheden af La Spezia, tæt på ruten.
3. Dag.
I dag skal vi til Rom. Turen er ca. 260 km, men med det smukke Middelhav på vores højre side, hele vejen.
Badebukserne skal ligge øverst i tasken, for det er tiltrængt at blive kølet lidt ned i løbet af dagen.
Vi holder stop og nyder udsigterne, naturen og en Italiensk kaffe på en fortovs cafe.
En lækker frisk pasta til frokost og er man til fisk, får man det ikke friskere end her.
Det sidste stykke af dagens tur, blander vi lidt fra 2021 ruten ind, for vi skal jo huske, at vi er kommet for, at køre motorcykel, og vi vil jo gerne have de fedeste veje, så lad os komme lidt op i bakkerne hvor det svinger. På turen kommer vi igennem national parker, og forbi flere gamle smukke borge.
Italien kan altså noget med borge og udsigter.
5. Dag.
Så er det tilbage i sadlen, for i dag skal vi krydse Italien.
Vi er tilbage på ruten fra ´47, for igen skal vi huske, at vi er her for de fede veje. Vi har 290 km. foran os, og de fleste i national parken Monti Sibilini.
Det er en lang og smuk tur, men vi gør frokost stop ved Ponte delle Torri, en høj og 230 m lang bro fra den 14 århundrede der forbinder 2 borge.
Inden vi kommer til hotellet slutter vi af med Scheggia Pas (632m), så er der MC hygge med lidt hårnåle sving. Passet er grænsen mellem de centrale og de nordlige Appenniner.
Vi overnatter tæt på Pesaro, som er kendt for en flot gammel borg. Nu er der mulighed for, at komme en tur i Adriaterhavet.
7. Dag.
Vi starter ud med Ferrari museet.
Her står et par af de gamle racerbiler, fra dengang det oprindelige Mille Miglia blev kørt, og Enzo håbede på at vinde.
På museet er der en kopi af Enzos kontor, hvor der står en Mille Miglia pokal.
Fra Maranello kører vi på ruten fra ´21 og mod Verona, hvor vi får frokost på torvet ved Arena de Verona, som er lige som Colosseum i Rom.
Næste stop på ruten er en lille afstikker, for vi kører lige syd for Garda søen og Sirmione, så vi drejer op, og får eftermiddagskaffe ved borgen som adskiller den halvø, som Sirmione er.
I aften skal vi sove tæt på Brecia, hvor vi skal ud og spise aftensmad.
Vi skal være klar til i morgen, hvor det hele starter.
Tilmeld til turen
Tur start i Brescia tirsdag den 10. juni.
Slut den 17 juni i Brescia.
8 dage, 7 overnatninger og +1.600 km i smukke Italien.
Når du/i har tilmeldt dig/jer turen, bliver der sendt mail med bekræftelse, info og ikke mindst betalingsinfo.
Senere komme mail om mødested i Brescia og pakkeliste.
Inkl. hotel i delt dobbeltværelse (sengene kan normalt trækkes fra hinanden) morgenmad og dansk motorcykel kørende guide.
Kun 10.999 kr.
Pris som bagsædepassager 8.499 kr.
Betaling: 1.499 kr. i depositum pr. person ved tilmelding og det resterende mindst 4 uger før afrejse.
Tillæg for enkeltværelse.
(Rejser du alene, kan der kun deles værelse, hvis der er andre, der også bestiller. Ellers må der påregnes enkelværelse gebyr)
Overnævnte med retur fly København - München eller Billund - München og transport af mc til lufthavnen.
(München - Brescia ca. 510 km.)
Lander 9. juni og letter igen 18. juni. (2 ekstra overnatninger)
Kun 16.999 kr.
Pris som bagsædepassager 10.999 kr.
Betaling: 2.999 kr. i depositum pr. person ved tilmelding og det resterende mindst 4 uger før afrejse.
Læs mere om transport af motorcykler her.
Udover de opgivende priser skal der påregnes udgifter til brændstof, div. bro- og vejafgifter, museer, forplejning middag og aften.
Alle priser er inkl. afgifter til rejsegarantifonden.
Turen bliver lavet ved 5 deltagere.