Alpetur

Alpetur.

Det bedste af Alperne og Dolomitterne.

Stelvio sol alperne pas pass motorcykelrejse motorcykel rejse mc tur mc rejse

Tirsdag 1. dag. Vi starter ud i München, og kører den rigtige flotte tur, omkring de smukke sydtyske søer, med alperne som baggrundstæppe, her er også et par pas, men topper den af med at køre den gamle smuglerrute over Timmelsjoch, hvor der på toppen, er mulighed for at komme på verdens højeste beliggende motorcykel museum.

De har også både biler og snescootere på museet, og for dem der ikke vil med på museet, er der liggestole på restauranten ved siden af, eller små hyggelige gåruter i bjergene. 


Vi skal de næste 3 nætter sove på et hyggeligt lille hotel, med den smukkeste udsigt. Hotellet ligger i naturparken, så når vejen lukker, er vi "alene" med udsigten, og de store rovfugle. Vi kan nyde udsigten, fra terassen af, hvor vi også kan få serveret lækker lokal mad, øl og kaffe. (billedet)

Torsdag 2. rute: Vi skal over Italiens højeste og 2. højeste pas, og vende på det højeste pas i Schweiz, så en dag der svinger.

Vi starter med en klassiker inden for bjergkørsel, og en af mine personlige favoritter, nemlig mægtige Stelvio.

Passet rager 2.757 meter over havet, og opkørslen strækker sig over 48 fantastiske hårnålesving og 1500 højdemeter.

Det fantastiske bygningsværk, som vejen over passet er, blev påbegyndt i 1820 og gjort færdig 5 år efter, og er stadig lige så fantastisk, så mange år efter.

Vi kører ned mod Bormio, men et stykke ned ad vejen, drejer vi fra, og kører ind i Schweiz, og kører over Umbrail passet, som er det højeste i Schweiz. Vi skal bare lige en tur ned i dalen og vende, også tilbage til nedkørslen på Stelvio, med massere af sving, tunneller og smukke vandfald.

Så kan vi krydse Stelvio og Umbrail pas af på listen :-)

Så skal vi have pakket cyklerne, og desværre vinke farvel til den smukke udsigt, fra hotellet.

Vi skal igen igennem den flotte by Merano. Inden vi kommer til Bolzano, napper vi et par pas.

Vi kommer under de kæmpe store motorvejsbroer, som den nye Brennerpasvej er bygget på.

En fantastisk og smuk konstruktion.

Vi drejer fra ved den store vej, og tager en lille hemmelig og helt fantastisk skovvej.

Så er vi rigtigt kommet til Dolomitterne, så nu står den på det smukkeste landskab, og de fede veje, hvor der er sving efter sving.

Vi tager Sella Ronda passet, med uret rundt, hvor vi kommer over Passo Sella, Gardena, og Campolongo, inden vi ender i den tidligere vinter OL by Cortina.

I Cortina ligger et ægte Pizzaria, hvor de laver de bedste pizzaer.

Vi sover i nærheden af, hvor Grossglockner begynder.

Grossglockner er det højeste bjerg i Østrig, og vejen over passet er en helt fantastisk tur, og utrolig smuk.

Hele bjerget og området er en natur park.

På vej op ad bjerget, kan vi dreje fra, og komme op og se resterne af gletsjeren, som engang var stor, og hvis vejret er godt, kan vi skimte Kaiser-Franz Josef Hütte og vandre stien derop.Tit kan man også her se, de små søde murmeldyr løbe rundt.

Nu skal vi på toppen, hvor der ofte holder de voldsomme sneryddere parkeret, som de, i foråret bruger, til at rydde vejen. På toppen ligger også et lille museum og tunnellen Hochtor, hvor vi midt i tunnelen, kører fra Kärtern og ind i Salzburger land.

Fra Grossglockner, tager vi den smukkeste tur, gennem Østrig og tilbage til München lufthavn, hvor turen slutter.

Tilmeld turen.

 
 
 
 
 
 
Ja tak
 
 
 

Jeg lavede en meningsmåling og lytter til jer :-)

I skreg på FLERE SVING, så jeg skal give jer FLERE SVING!!!!! Her er turen med alle de bedste pas, med massere af højde meter og endnu flere sving.

Alle passene er prøvekørt, for at kunne ligge den bedste rute, så her er der ikke mange "spild" km lige ud, men kun ren serpentiner nydelse.


Turen går selvfølgelig over klassikere som Stelvio, Grossglockner, Passo Sella, Timmmelsjoch osv. osv. osv.

Men selvfølgelig også over små ukendte, men utrolige og fantastiske motorcykelpas.


På turen er der tid til lidt seværdigheder, bl.a. et gammel fort, et kirketårn i en sø, bryggeri og motorcykel museum.

Onsdag. 1. rute.

Vi kører op af Timmesjoch, og kommer forbi museet igen, så nåede vi det ikke på vejen fra München, så er der tid nu.

Nu har vi kørt fantastiske Timmesjoch begge veje.

Fra Timmelsjoch, skal vi en kort tur gennem Østrig, og over Rechenpas tilbage til Italien.

På vejen op ad Rechenpas, gør vi et kort stop ved et gammel fort, som er bygget ind i klippen.

Ved siden af fortet ligger der en samling gamle kanoner, som vi også lige skal besøge.

Vi kører på toppen, hvor vi holder ind, og ser kirken, som står ude i søen, som et minde om de 3 byer, som blev oversvømmet da søen blev lavet.

Fra søen går turen tilbage til Italien. Inden vi er tilbage på hotellet er der mulighed for en afstikker, over et lille pas.

Dagens tur er planlagt til 259 km og hele 12.000 højde meter.


Så bliver det Passo Gavia, som er Italiens 2. højeste pas, og som også har været med i Giro de Italia flere gange. Passet er så højt, at de i 2019 måtte omlægge ruten, da passet stadig var lukket pga. sne.

Vejen over Gavia er fantastisk smuk, men også rimelig smal, så her skal vi passe ekstra godt på modkørende i de smukke, men skarpe og uoverskuelige sving.

Vi slutter af med Tornale. Med 1.883 meter over havet, er det ikke et af de højeste pas, men Et fantastisk pas.

Fra Tornale passet er det retur til hotellet, nyde udsigten og måske en iskold fadøl.

Dagens planlagte tur er den lange på 312 km. og hold nu fast, omkring hele 19.000 højde meter.

I dag skal vi igen have turen rundt om Sella Ronda, men i dag er det mod uret.

Sella Ronda turen, går rundt om det "hule" Sella masivet, hvor

Cliffhanger med Sylvester Stallone i Hovedrollen, blev optaget.

Turen rundt om Sella, er så god, at den skal vi nyde begge veje rundt.

Vi starter dagen ud med det fantastiske Passo Giau, inden vi ryger rundt om Sella. 


På turen til dagens overnatningssted, er der massere af muligheder for lidt bonus afstikkere vi kan nyde, hvis tiden og humøret er til det.


Det sidste stykke kører vi i bunden af en smuk dal, med Italien på højre side og Østrig på venstre.

Turen starter i München tirsdag den 18. juni 2024.

6 fantastiske køredage med de bedste, højeste og smukkeste alpeveje.

Turen er ikke 100% fastlagt, da bjergene er høje, og vi risikerer dårligt vejr, cykelløb, og af andre grunde ændret lukkedage i passene.


Når du/I har tilmeldt dig/jer turen, bliver der sendt mail med info om mødested i München eller flytider, huskelister og ikke mindst betalingsinfo.


Læs mere om transport og opsamling af mc, her.


Inkl. hotel i delt dobbeltværelse (sengene kan normalt trækkes fra hinanden) morgenmad og dansk motorcykel kørende guide.

Kun 6.999 kr.

Tillæg for enkeltværelse.

Bagsædepassager: 2.999 kr.

Betaling: 1.999 kr. i depositum, pr. person, ved tilmelding og det resterende senest 4 uger før afrejse.


Udover de opgivede priser skal der påregnes udgifter til brændstof, div. bro- og vejafgifter, museer, forplejning middag og aften.


Alle priser er inkl. afgifter til rejsegarantifonden.


Turen bliver lavet ved mindst 5 deltagere.

Max transport til 10 motorcykler.




Martin skrev efter turen i 2022: Ikke engang billeder kan helt gengive den oplevelse. Har stadig ikke fattet vi har kørt i skyerne, bogstavelig talt. Eventyrlig tur.